fredag den 11. marts 2011

USA opfordres til øget beredskab i Arktis

Der er optræk til en global kamp om ressourcer i Arktis, mens vejrmeldingen i området står på tø. Derfor skal USA opbygge sit militære beredskab i regionen.

Det fremgår af en rapport, som er udarbejdet af Det Nationale Videnskabsakademi for den amerikanske flåde.

Rapporten omtales af det britiske dagblad The Guardian.

Det hedder videre, at når isen til havs smelter om sommeren, kan den skrøbelige sikkerhedsmæssige balance i Arktis blive påvirket. Selv blandt nære allierede. Og det er USA ikke rustet til i øjeblikket.

"Det amerikanske militær som helhed har mistet det meste af sin evne til at operere i koldt vejr i arktisk klima," lyder advarslen, som følges op af en opfordring til målrettet uddannelse og øvelser for at indhente det forsømte.


Læs The Guardian-artiklen:
http://www.guardian.co.uk/environment/2011/mar/10/arctic-struggle-climate-change

Ingen kommentarer:

Send en kommentar