søndag den 6. marts 2011

Ny Romney tilbyder sig i 2012

Mitt Romney har iført sig afslappede jeans og lader slipset blive hængende hjemme i skabet, når han skal optræde på landsdækkende tv.

Romney, som lige nu fremstår som den førende republikanske præsidentkandidat forud for valget i 2012, har således foretaget et tydeligt stilskifte sammenlignet med sit præsidentkandidatur i 2008.

Men personlighedsforvandlingen hos den tidligere Massachusetts-guvernør formår ikke at skjule, at han stadig har svært ved at opnå kontakt med vælgerne.

Det skriver avisen Los Angeles Times.

Mitt Romney drager dog fordel af erfaringen fra at have været præsidentkandidat én gang før. Han er desuden bedre økonomisk rustet end sine formodede republikanske rivaler i kampen om nomineringen.

Ydermere kan Romney måske score point på, at han har en fortid som erhvervsleder på et tidspunkt, hvor alt tyder på at den matte amerikanske økonomi bliver valgets hovedtema.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-romney-20110305,0,1251155.story

Ingen kommentarer:

Send en kommentar