onsdag den 23. marts 2011

Tilbageslag for USA hvis Yemens præsident væltes

Yemens mangeårige autoritære præsident, Ali Abdullah Saleh, er så trængt af et folkeligt oprør og mytteri i hærens top, at han har tilbudt at træde tilbage, inden hans embedsperiode udløber i 2013.

Men det er næppe nok til at hindre en revolution i landet på den arabiske halvø, og det er dårligt nyt for USA, som er Salehs allierede.

For hvad kommer der i stedet - og er de nye magthavere i stand til at holde al-Qaeda-grupper i Yemen nede? Det er mest sandsynlige udfald er ifølge det amerikanske dagblad Los Angeles Times, at der udbryder borgerkrig mellem diverse befolkningsgrupper, som er mere eller mindre moderate eller radikale.

Nabolandet Saudi-Arabien vil være fristet til at gribe ind for at afværge en afsmittende effekt. Og Iran skal også nok vide at gøre sin indflydelse gældende. Det er ikke kønt med den amerikanske støtte til Saleh. Hvad der kommer i stedet kan også blive grimt.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-yemen-dangers-20110323,0,3343598.story

Ingen kommentarer:

Send en kommentar