søndag den 3. april 2011

Et nyt syn på Malcom X

Efter to årtiers arbejde med værket og lige før udgivelsen døde Manning Marable, professor ved Columbia University. Dette formindsker dog ikke interessen for bogen, en biografi om den sorte amerikanske oprørsleder Malcolm X.

Marable tegner i Malcolm X: A Life of Reinvention et nyt og anderledes billede af det afrikansk-amerikanske ikon, som blev myrdet i et attentat i 1965.

Det skriver avisen New York Times.

Ifølge Marable tvivlede Malcolm X på religion, på politik og på meget andet, selv om han i offentligheden fremstod selvsikker - nogle vil sige skråsikker.

Manning Marable er især kritisk over for fremstillingen af Malcolm X i den populære biografi, der er skrevet af Alex Haley.

Manning skriver desuden, at New Yorks politi og FBI havde forhåndskendskab til planen om et attentat på den afrikansk-amerikanske leder, men forholdt sig passivt.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/04/02/books/malcom-x-biographer-dies-on-eve-of-publication-of-redifining-work.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar