torsdag den 21. april 2011

Obamas Facebook-møde varsler ny æra

Præsident Barack Obamas næsten timelange møde med Facebook-fans i Facebooks hovedkvarter i Californien er begyndelsen på en ny tendens til at bruge sociale medier i politik. En trend, som bliver tydeligere op til præsidentvalget i USA i november næste år.

Det vurderer specialbladet Computerworld.

Under ledelse af Facebook-medstifter Mark Zuckerberg besvarede Obama nogle af de 1.700 spørgsmål, som indløb live på Det Hvide Hus' Facebook-side.

Computerworld regner med, at også Twitter, et sted for kortfattede, hurtige meldinger til en kreds af interesserede modtagere, bliver et vigtigt våben i valgkampen i 2012.


Læs Computerworld-artiklen:
http://www.computerworld.com/s/article/9216002/Obama-s-Facebook-town-hall-a-sign-of-times-to-come

Ingen kommentarer:

Send en kommentar