søndag den 10. april 2011

Republikanere kræver nye, store nedskæringer

Efter slagsmålet, der var ved at sætte det føderale USA økonomisk i stå, venter et større slag, når forbundsregeringens gældsloft snart skal hæves.

Det skriver avisen New York Times.

Republikanerne står klar med krav om store nedskæringer, svarende til deres prioriteter, inden for sundhed, miljø, abortrettigheder og meget andet.

Kun hvis de får disse indrømmelser, vil de være med til at sætte gældsloftet højere end de nuværende 14.250 milliarder dollar (74.400 milliarder kroner). Finansminister Timothy Geithner vurderer, at regeringen vil støde mod loftet senest midt i maj.

Forliget op til weekenden om et seks måneders budget, som undgik, at føderale opgaver måtte fastfryses på stedet, medfører i sig selv nedskæringer på 38 milliarder dollar (198 milliarder kroner).

Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2011/04/10/us/politics/10debt.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar