fredag den 8. april 2011

USA hjælper demokrati-aktivister med teknologi

Den amerikanske regering bruger millioner af dollar på at udvikle teknologi til at hjælpe demokrati-aktivister i Mellemøsten og Kina.

Det rapporterer den britiske radio BBC.

Teknologien består blandt andet i systemer til at vige uden om spærringer for internetforbindelser, som et autoritært styre forsøger at opsætte, oplyser Michael Posner fra det amerikanske udenrigsministerium.

En anden tingest er en panikknap til mobiltelefoner, så aktivister kan slette alt indhold, inden myndighederne får mulighed for at kigge nærmere på det.

Michael Posner siger, at foreløbig omkring 5.000 demokrati-aktivister har gennemgået kurser, som er finansieret af den amerikanske regering.


Læs BBC-artiklen:
http://www.bbc.co.uk/news/technology-13010760

Ingen kommentarer:

Send en kommentar