torsdag den 8. juli 2010

Søgsmål mod Arizona handler om magtstrid

I den offentlige debat har præsident Barack Obamas kritik af den skrappe indvandrerlov i den amerikanske delstat Arizona fokuseret på det - efter hans opfattelse - racistiske element. At politiet vil være mere tilbøjelig til at tilbageholde folk af latinamerikansk udseende end andre alene på grund af deres etniske tilhørsforhold.

Men avisen New York Times noterer, at indholdet i stævningen bygger på en påstand om, at Arizona med den omstridte delstatslov sætter sig over føderal lovgivning, og det er der ikke hjemmel for i forfatningen efter Obamas juridiske embedsmænds opfattelse.

Loven giver politiet i Arizona beføjelse til at kræve dokumenter fra personer, som betjentene formoder er illegale indvandrere.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/08/us/08immig.html?_r=1&ref=todayspaper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar