lørdag den 10. juli 2010

Stille razziaer mod illegale indvandrere

Præsident Barack Obamas regering har skruet ned for de storstilede razziaer mod illegale indvandrere på fabrikker og farme i USA og anbefaler en mere nedtonet metode:

I stedet for at gå ud i fabrikshallen på en virksomhed styrer de føderale agenter mod bogholderiet for at gennemgå fortegnelserne om ansatte.

Det skriver dagbladet New York Times.

Den nye type razziaer, som tager form af en revision, er ikke kun mere udramatisk for indvandrerne. Den fører i mange tilfælde også til, at de "kun" bliver fyret frem for deporteret.

Eksperter siger, at de nye razziaer er mere effektive end de gamle, fordi myndighederne kan nå ud til mange flere virksomheder - og kan nå alle ansatte illegale indvandrere og ikke kun dem, der tilfældigvis var på arbejde den pågældende dag.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/10/us/10enforce.html?ref=todayspaper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar