lørdag den 17. juli 2010

Indianere vinder frem i rigmandskoloni

The Hamptons på delstaten New Yorks Long Island er et foretrukket opholdssted for rige og berømte amerikanere, som henlægger fritiden til kæmpemæssige strandvillaer og plydsede golfbaner.

Men nu bliver The Hamptons-kolonien snart indhentet af USA's fortid. Shinnerock-indianerne opnår føderal anerkendelse efter at have haft fæste på det sydlige Long Island i over 200 år.

Det skriver avisen USA Today.

Med anerkendelsen følger en række særrettigheder, som blandt andet giver de næsten 1300 Shinnerock-indianere mulighed for at bygge et kasino - og både øge deres egen indtægt betragteligt og forvandle The Hamptons hvide millionæridyl.


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-07-16-casino16_st_N.htm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar