søndag den 4. juli 2010

Milliardstøtte til solenergi i USA

Midt krisen om lækage fra en boreplatform, der sværter olie som energikilde, står præsident Barack Obamas regering klar med et større milliardbeløb i støtte til solenergi.

Dagbladet Washington Post skriver, at Obama-regeringen yder lånegarantier for 1,85 milliarder dollar (næsten 11 milliarder kroner) til to solenergiselskabers projekter.

Obama siger, at pengene fra energiministeriet skal fremme et skifte i USA hen imod en "ren energi økonomi", der kan skabe flere hundrede tusinde job i fremtiden.

Lånegarantierne går til det spanske energiselskab Abengoa Solars plan om at opføre et solkraftværk i Arizona. Anlægget kan forsyne 70.000 hjem med energi.

Desuden er der bistand til firmaet Abound Solar, som vil udvide en fabrik i Colorado, der fremstiller solpaneler. Abound Solar vil også bygge en ny solpanelfabrik i Indiana.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/07/03/AR2010070302219.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar