søndag den 25. juli 2010

Højesteret er den mest konservative i årtier

John Roberts har nu været præsident for Højesteret i USA i fem år. Og han præsiderer over en øverste domstol, der er den mest konservative i flere årtier.

Det fremgår ifølge avisen New York Times af en analyse af fire sæt forskningsdata inden for politisk videnskab.

Selv efter tilføjelsen af Sonia Sotomayor og måske snart Elena Kagan under præsident Barack Obama som højesteretsdommere vil balancen næppe tippe i liberal favør. For de erstatter liberale dommere.

Det, der for alvor fik vægten til at forskubbe sig, var da præsident George W. Bush nominerede den konservative Samuel Alito i 2006 til at erstatte den overvejende liberale Sandra Day O'Connor.

Hvis Roberts fastholder kursen i Højesteret i de kommende år, er der udsigt til mere religion i det offentlige liv i USA, befæstning af retten til at bære skydevåben og begrænsning af adgangen til abort.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/07/25/us/25roberts.html?ref=todayspaper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar