fredag den 30. april 2010

Biler skal være mobilfri zone

Det amerikanske trafikministerium og trafiksikkerhedsorganet står helt og fuldt bag hende, når tv-personligheden Oprah Winfrey opfordrer sine landsmænd til at gøre biler til mobilfri zone.

Formålet er at mindske ulykker på gader og veje.

Oprah Winfrey beder seerne om at underskrive et løfte om at afstå fra at tale i mobil og sende sms'er, når de befinder sig i bilen. Hun udnævnte fredag den 30. april til mobilfri dag. Det skriver tidsskriftet PC Magazine.

Kampagnen er primært rettet mod unge bilister, og den skal få dem til at lade være med at skrive og sende sms'er, mens de kører.

I øjeblikket har halvdelen af de amerikanske delstater et forbud mod brugen af sms-beskeder under bilkørsel, men forbuddet er ikke effektivt.


Se PC Magazines artikel:
http://www.pcmag.com/article2/0,2817,2363280,00.asp

Ingen kommentarer:

Send en kommentar