tirsdag den 20. april 2010

Viser vej til grønne universiteter i USA

I de seneste 19 år har Princeton Review udsendt en udførlig vejledning om amerikanske universiteter, som unge amerikanere har kunne støtte sig til, når de skulle vælge uddannelsesinstitution.

Men tiderne skifter, og nu er bæredygtighed blevet et aspekt, som mange kommende universitetsstuderende sætter højt.

Så hvad gør Princeton Review? Udarbejder en særlig guide til 286 grønne universiteter. Det skriver avisen USA Today.

Universiteterne kvalificerer sig til at blive optaget i vejledningen ved at sikre de studerende en sund og bæredygtig livskvalitet, uddanner dem til grønne job og til at blive borgere, som tager miljøansvaret alvorligt, og så har de en miljøprofil i den daglige drift.


Se USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/education/2010-04-20-greencolleges20_ST_N.htm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar