tirsdag den 6. april 2010

Californien skal ruste sig til jordskælv

Jordskælvet forleden i det nordlige Mexico, der havde en styrke på 7,2 på richterskalaen, er en påmindelse til Californien om, at delstaten gør bedst i at være klar.

Jordskælvet gav beskadigelser i 80 procent af det historiske centrum i den californiske by Calexico. Derved blev det på nordsiden af den amerikansk-mexicanske grænse i denne omgang.

Men seismologer spår, at der kommer et kraftigt jordskælv i Californien inden for de nærmeste årtier. Og en ny undersøgelse fra Californiens Katastrofeberedskab viser, at over halvdelen af husstandene i delstaten ikke har gjort de forberedelser med hensyn til vand, forstærkninger af boligen, nødplaner og så videre, som de har pligt til.

Det skriver avisen New York Times.

Politikerne har også et ansvar. Det er usikkert, om der kan skabes flertal i den lovgivende forsamling i Californien for at et forslag fra guvernør Arnold Schwarzenegger om en særlig afgift på ejendomsforsikringer, der skal skaffe næsten en halv milliard dollar (næsten 2,8 milliarder kroner) årligt, som er øremærket til nødsituationer.

Schwarzeneggers republikanske partifæller er traditionelt imod, hvad de opfatter som nye skatter.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/04/06/us/06plan.html?ref=todayspaper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar