fredag den 30. april 2010

CIA sender flere analytikere ud i verden

Den amerikanske efterretningstjeneste nøjes ikke med at sende flere agenter og andre, som er aktive i felten, ud i verden efter terrorangrebene den 11. september 2001. Antallet af udsendte skrivebords-analytikere er også øget.

Det skriver dagbladet Washington Post.

Embedsmænd siger, at der således er sket et betydeligt skifte i, hvordan CIA oplærer og udstationerer analytikere.

Flere hundrede CIA-analytikere er allerede placeret rundt om på kloden, og antallet ventes at stige som følge af en ny plan fra CIA's chef, Leon Panetta.

Det hedder om den nye praksis, at analytikerne ved at være på stedet hurtigere opnår indsigt i situationen lokalt. Desuden forstår de bedre udviklingen i et givent område, når de befinder sig på stedet.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/04/29/AR2010042904355.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar