søndag den 18. april 2010

Gates: USA mangler Iran-strategi

Det var egentlig et hemmeligt notat, men nu er det sluppet ud til offentligheden:

Forsvarsminister Robert Gates advarer i et tre siders memorandum om, at USA står uden nogen effektiv, langsigtet politik til at imøde Irans mulige ambitioner om at udvikle atomvåben.

Det skriver dagbladet New York Times.

Flere embedsmænd siger, at Gates sendte det hemmeligtstemplede dokument til den amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver, James Jones, i januar. En af kilderne tolker notatet som et forsøg på at slå alarm i Det Hvide Hus om Iran-spørgsmålet.

Det Hvide Hus, Pentagon og efterretningsorganer i USA er i disse måneder ved at udvikle en strategi om forholdet til Iran. Heri indgår også militære alternativer, hvis de diplomatiske bestræbelser og økonomiske sanktioner ikke bremser præstestyrets atomprogram.

Selv siger Iran, at atomprogrammet alene har til formål at udbygge atomenergien.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/04/18/world/middleeast/18iran.html?ref=todayspaper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar