onsdag den 14. april 2010

Kritikere: Arizona bliver en politistat

Kritikere taler om, at Arizona i USA er blevet en politistat efter godkendelsen af en ny lov om indvandring.

Ifølge loven, som blev vedtaget i delstatens lovgivende forsamling, kan politiet på egen hånd afgøre, om ikkekriminelle indvandrere skal udvises. Det er tilstrækkeligt, at betjentene har en "vis mistanke" om, at indvandrerne ikke har papirerne i orden.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Manden bag lovforslaget, delstatssenator Russell Pearce, siger, at den nye indvandringslov - den skrappeste i landet - "tager håndjernene af ordensmagten og giver den mulighed for at løse sin opgave".

Indvandrerorganisationer er i oprør. De finder det urimeligt, at indvandrere ikke kan komme for en dommer, hvis der opstår mistanke om deres status. De advarer om risikoen for racial profiling - at politiet nu i uforholdsmæssig grad vil slå ned på alle andre end hvide.


Læs mere i Los Angeles Times:
http://www.latimes.com/news/nationworld/nation/la-na-arizona-immigration14-2010apr14,0,4677282.story

Ingen kommentarer:

Send en kommentar