mandag den 12. april 2010

USA's militær bliver miljøbevidst

Det er ikke kun soldaternes uniformer, som er grønne. Også det amerikanske militær som sådan er blevet grøn, nemlig miljøbevidst.

Avisen USA Today skriver, at hæren har nedsat forbruget af vand på de permanente baser og andre anlæg med 31 procent siden 2004. Energiforbruget i forhold til areal er mindsket med over 10 procent.

Det amerikanske forsvarsministerium erklærer, at miljøindsatsen skyldes en bevidst beslutning og medfører en besparelse på 1,6 milliarder dollar (næsten 8,8 milliarder kroner) i projekternes levetid.

Krigene i Irak og Afghanistan er ikke medtaget i beregningen, men også her er der ifølge Pentagon fokus på miljøbesparende foranstaltninger.


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/tech/science/environment/2010-04-11-military-going-green_N.htm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar