tirsdag den 16. november 2010

17 millioner amerikanske hjem mangler mad

Næsten 17 millioner amerikanske familier har problemer at med skaffe nok mad til at sætte på bordet. Det viser en føderal rapport, som er baseret på oplysninger fra sidste år.

Andelen af hjem, der mangler mad, svarer til 15 procent af samtlige husstande.

Det skriver avisen Washington Post.

Af de 17 millioner har 5,6 millioner familier så vedvarende vanskeligheder med madforsyningen, at deres normale spisemønster er forstyrret.

Den amerikanske vicelandbrugsminister med ansvar for fødevarer, ernæring og forbrugerforhold, Kevin Concannon, siger, at madkrisen direkte afspejler den økonomiske krise i USA.

Antallet af hjem, der mangler mad, var omtrent det samme i 2009 som i 2008. Men det var mere end tredoblet sammenlignet med i 2006 - altså før krisen.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/11/15/AR2010111506719.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar