søndag den 21. november 2010

Pres for lavere forsvarsudgifter i USA

Når der skal spares på andre områder, så bør forsvaret også holde for. Det er begrundelsen fra begge sider i Kongressen i USA, hvor der opstået en usædvanlig alliance mellem den bløde demokrat i Repræsentanternes Hus Barney Frank og den ultraliberale republikaner Ron Paul.

Det skriver avisen Boston Globe.

Det umage pars forslag om en nedskæring af Pentagons budget på 16 procent over 10 år blev oprindelig afvist af en massiv front. Men efterhånden er flere demokrater og økonomisk påholdende republikanere parat til at diskutere spørgsmålet.

Pres fra den konservative græsrodsbevægelse Teselskabet, som oplevede succes ved midtvejsvalget, har også medført bevægelse. Teselskabet stiler mod balance på det føderale budget.

Og senest har Det Hvide Hus' såkaldte gældskommission taget flere af Barney Franks og Ron Pauls anbefalinger til sig - blandt andet, at det bør overvejes, om USA skal reducere antallet af militærbaser i Europa og opgive udviklingen af dyre våbensystemer.


Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/news/politics/articles/2010/11/21/frank_paul_make_a_case_for_pentagon_cuts/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar