tirsdag den 2. november 2010

USA: Tidligere Guantánamo-folk aktive i Yemen

Mens USA skærper kontrollen med pakker, der sendes med fragtfly og efterforsker planen om at sende bomber fra Yemen, udtrykker myndighederne stigende bekymring over, at et antal højtstående al-Qaeda-medlemmer i Yemen i virkeligheden er identisk med personer, som er blevet løsladt fra Guantánamo-fangelejren på Cuba.

Det skriver dagbladet Los Angeles Times.

Blandt de tidligere Guantánamo-fanger er al-Qaedas nummer to i Yemen, Said Shihti, som blev fanget i Afghanistan i 2001 og løsladt fra Guantánamo i 2007. Han gennemgik et saudiarabisk rehabiliteringsprogram for terrorister, hvorefter han forsvandt til Yemen.

Den saudiarabiske regering forsvarer rehabiliteringsprogrammet og siger, at succesraten er på 80 procent. Men amerikanske efterretningsfolk klager over, at et hård kerne er dukket op i Yemen og er blevet nøgleskikkelser i al-Qaeda på Den Arabiske Halvø.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/news/nationworld/la-na-yemen-bomb-20101102,0,1027951.story

Ingen kommentarer:

Send en kommentar