torsdag den 18. november 2010

General Motors bliver atter privatejet

Der var engang en krise blandt de store bilfabrikanter i USA. Krisen er der sådan set stadig, den er bare ikke så eksistentiel længere. Og for eksempel General Motors (GM) er nu kommet så meget op at køre, at koncernen er på vej tilbage på private hænder.

GM gik på børsen og rejste 23,1 milliarder dollar (126 milliarder kroner) ved at udbyde aktier. Manøvren betyder, at den amerikanske forbundsregerings ejerandel blev halveret.

Det rapporterer dagbladet New York Times.

Det er dog et stykke vej til, at GM atter bliver så sund, at koncernen - en af de tre store bilproducenter i USA - kan tilbagebetale samtlige 50 milliarder dollar (273 milliarder kroner), som præsident Barack Obama indskød for at redde koncernen.


Se New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/11/18/business/18auto.html?_r=1&ref=todayspaper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar