lørdag den 20. november 2010

Californien er tabt land for Republikanerne

Mange vælgere i Californien er stærkt modvillige over for at stemme på en republikansk kandidat ved valg. Der er også et stort flertal, som afviser Republikanernes negative holdning til det offentliges rolle i samfundet.

Det fremgår af en opinionsundersøgelse, som er foretaget af avisen Los Angeles Times i samarbejde med University of Southern California.

Hovedparten af vælgerne er modstander af californiske republikaneres afvisende holdning over for indvandrere, over for ægteskab blandt homoseksuelle, over for indgreb mod erhvervsvirksomheder og over for hjælp til fattige.

Undersøgelsen harmonerer med resultatet af midtvejsvalget: Mens Republikanerne gik frem i resten af USA, oplevede de tilbagegang i Californien.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://articles.latimes.com/2010/nov/19/local/la-me-poll-20101119

Ingen kommentarer:

Send en kommentar