torsdag den 3. juni 2010

Amerikanerne er parat til skrappere færdselslov

Der er bred støtte blandt amerikanerne til alkohollås i biler, "stærekasser" og andre skærpelser af lovgivningen, der skal nedsætte antallet af dødsfald i trafikken.

Det viser en landsomfattende undersøgelse fra University of Minnesota ifølge dagbladet USA Today.

Kravet om alkohollås skal kun gælde bilister, som er afsløret i spritkørsel. "Stærekasserne" - kameraer ved vejene, som optager bilister, der overtræder fartgrænserne - skal sammen radarovervågning medvirke til, at hastigheden generelt på vejene bringes ned.

De andre initiativer, som de adspurgte skulle tage stilling til, er spritkørselrazziaer, påbud til motorcyklister om at bruge hjelm, begrænsede rettigheder til nye bilister og bødestraf for manglende anvendelse af sikkerhedssele.

Den folkelige villighed til skrappere regler overrasker forskerne bag undersøgelsen. Resultaterne tyder på, at menige amerikanere går foran i forhold til tøvende delstatspolitikere i spørgsmål om trafiksikkerhed.


Læs USA Today-artiklen:
http://www.usatoday.com/news/nation/2010-06-03-traffic-safety-survey_N.htm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar