torsdag den 3. juni 2010

FN-kritik af USA's angreb med førerløse fly

Det er så gnidningsløst for den angribende part, men det er i stigende grad problematisk i forhold til folkeretten.

Det siger Philip Alston, der er særlig FN-rapportør om vilkårlige drab, om USA's brug af målrettede drab på formodede al-Qaeda-medlemmer og Taliban-folk i Pakistan med førerløse fly, de såkaldte droner.

Det rapporterer den britiske radio BBC.

Alston siger, at den amerikanske praksis krænker reglerne, som beskytter retten til liv. Han vurderer, at flere hundrede civile er blevet dræbt i angrebene ud over de terrormistænkte, som angrebene var tiltænkt.

Alston advarer om, at USA's militær risikerer at udvikle en "Playstation-mentalitet".

Kritikken fra FN-rapportøren fremgår af en rapport, som han afleverer til FN's Menneskerettighedsråd.

Præsident Barack Obama har optrappet brugen af de førerløse Predator-fly, og det amerikanske militær fejrede så sent som forleden bekræftelsen af, at det lykkedes at dræbe al-Qaedas nummer tre i Pakistan, sheikh Sa'id al-Masri.


Se BBC-nyheden:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/world/us_and_canada/10219962.stm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar