søndag den 20. juni 2010

Mobile slagterier fremmer lokal kødproduktion

Det amerikanske landbrugsministerium forsøger at fremme små og mellemstore landbrug og opmuntre til bæredygtig drift. Skiftet er sket under præsident Barack Obama og med den seneste landbrugslov fra Kongressen.

Og blandt de mest synlige symboler på den umærkelige forandring i landbruget er udbredelsen af mobile slagterier, der gør det muligt at sikre forbrugerne kød fra kvæg i nærområdet.

Det skriver avisen Washington Post.

Landbrugsministeriet yder tilskud til de mobile slagterier, som er et lille industrianlæg i rustfrist stål og på hjul. Sådan en størrelse koster, hvad svarer til halvanden millioner kroner og er udstyret med en embedsmand fra fødevaretilsynet.

De mobile slagterier løser et flaskehalsproblem i amerikansk landbrug. Små farmere har haft svært ved at få adgang til de fire gigantiske fødevarekoncerners slagterier, som står for slagtningen af 80 procent af alt kvæg i USA.


Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/06/18/AR2010061803509.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar