onsdag den 16. juni 2010

Olieindustri er uforberedt på lækager

Det handler ikke kun om BP. Også ExxonMobil og andre olieselskaber erkender, at de ikke er forberedt på at håndtere en lækage svarende til forureningen fra den eksploderede boreplatform i Den Mexicanske Golf.

Det er kommet frem i en høring i Kongressen i USA, skriver avisen Boston Globe.

"Når den slags sker, er vi ikke særlig godt udstyret til at gribe ind," sagde ExxonMobils direktør, Rex Tillerson, under høringen i Repræsentanternes Hus' underudvalg for energi og miljø.

Høringen blev ledet af udvalgsformand Edward Markey, og blandt vidnerne var også repræsentanter for Chevron, ConocoPhillips og Shell foruden BP.


Læs Boston Globe-artiklen:
http://www.boston.com/lifestyle/green/articles/2010/06/16/industry_not_ready_for_spills_executives_say/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar