mandag den 14. juni 2010

USA efterlader giftaffald i Irak

Soldaterne er gradvist på vej hjem fra Irak, men det amerikanske militær efterlader flere tusinde ton giftaffald.

Det fremgår af en dybtgående undersøgelse, som det britiske dagblad The Times har foretaget i fem irakiske provinser.

The Times henviser blandt andet til et hemmeligt Pentagon-dokument, der viser, at de amerikanske soldater har oparbejdet 5.000 ton giftaffald.

Men der er tilsyneladende mere end som så. Brigadechef Kendall Cox, som er ansvarlig for ingeniøropgaver og infrainstruktur i Irak, siger til The Times, at han er ved at deponere 14.500 ton olieaffald samt olieforurenet jord.

Det amerikanske militærs talsmand, brigadechef Stephen Lanza, siger, at "vi ønsker at løse problemet". Fremtiden vil vise hvordan.


Læs The Times-artiklen:
http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/iraq/article7149611.ece

Ingen kommentarer:

Send en kommentar