fredag den 11. juni 2010

Amerikanske lærere snyder med testresultater

Stadig flere lærere rundt om i USA pynter på elevernes resultater i test. Det sker i takt med, at kravene om at klare sig godt i test vokser - også for lærerne.

Avisen New York Times citerer eksperter for, at fænomenet er omsiggribende, fordi lærerne risikerer at miste deres job, medmindre de kan påvise, at deres elever gør kundskabsmæssige fremskridt.

Undersøgelser i Georgia, Indiana, Massachusetts, Nevada, Virginia og andre steder dokumenterer, at der finder svindel med resultaterne sted.

Eksperterne anslår, at 1-3 procent af lærerne snyder. Det er flere tusinde hvert år.

Så ud over at kontrollere elevernes indlæring i form af test, vil der måske snart være behov for at kontrollere lærernes håndtering af resultaterne ...


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/06/11/education/11cheat.html?ref=todayspaper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar