tirsdag den 22. december 2009

Grønne interesser strides i Californien

Calfornien har et ambitiøst mål om at skaffe en tredjedel af strømforsyningen fra vedvarende kilder inden 2020. Men en af den amerikanske delstats egne, senator Dianne Feinstein, kommer på tværs.

Feinstein har fremlagt et lovforslag i USA's Kongres om at frede, hvad svarer til over 400.000 hektar jord i Mojave-ørkenen i Californien, fordi det er uspoleret af mennesker.

Hendes initiativ fører til et sammenstød mellem grøn natur og grøn energi. Cirka 13 projekter om solenergi og vindmølleparker i Mojave venter på myndighedernes godkendelse.

Mojave-ørkenen i Californien er ikke det eneste sted, hvor to interesser, som oftest er på samme side politisk, kommer i konflikt med hinanden.

Dagbladet Wall Street Journal beretter om projekter om vindmølleparker i Flint Hills-området i delstaten Kansas, som er kritiseret af miljøfolk, der gerne vil beskytte et af USA's sidste habitater for højt præriegræs.


Wall Street Journals artikel om "de grønne slag":
http://online.wsj.com/article/SB126144129302900923.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar