fredag den 3. september 2010

Sarah Palin beskrives som løgner og humørsyg

Under valgkampen forud for præsidentvalget i 2008 måtte Sarah Palin, republikansk vicepræsidentkandidat, erkende, at hun ikke vidste, hvem Margaret Thatcher er. Nu udnævner hun Thatcher til en af sine heltinder i livet.

Sådan er der så meget. Og noget af det fremgår af en temmelig lang artikel om Palin i det nye nummer af det amerikanske magasin Vanity Fair.

Vanity Fair-journalisten fulgte i hælene på Sarah Palin i fire måneder på en foredragsturné, der har indbragt hende i alt 13 millioner dollar (75 millioner kroner) siden det mislykkede parløb med John McCain i november 2008. Palin beskrives som patologisk løgner, humørsyg og en orkan af vrede, når hun ikke lige netop er i kameraernes søgelys.

Det hører med til historien, at Sarah Palin ikke har udelukket at stræbe efter nomineringen som republikansk præsidentkandidat i 2012.
Læs Vanity Fair-artiklen, som billedet i øvrigt er lånt fra:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar