torsdag den 16. september 2010

Forbud mod udendørs rygning på vej i New York

Først var det restauranter og barer og andre steder inden døre. Nu er New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, parat til at udvide forbuddet mod rygning, så det også skal gælde parker, strande, gågader og pladser såsom Times Square.

Det skriver dagbladet New York Times.

Bloomberg fremlægger forslaget i byrådet i den amerikanske metropol og henviser til forskning, der viser, at hvis man sidder inden for en meters afstand af en person, som ryger, så er man udsat for stort set samme mængde passiv røg udendørs, som man er indendørs.

Bloomberg siger, at en meningsmåling tyder på en tilslutning på 65 procent blandt voksne newyorkere til hans forslag.

Michael Bloomberg er en forbudspioner. Han tog i 2002 initiativ til rygeforbuddet i restauranter og barer i New York. Siden har i hundredvis af amerikanske byer fulgt eksemplet.


Læs New York Times-artiklen:
http://www.nytimes.com/2010/09/16/nyregion/16smoking.html?ref=todayspaper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar