torsdag den 23. september 2010

Al-Qaeda ventes at forsøge mindre angreb i USA

Nogen gentagelse af et angreb af samme dimensioner som den 11. september 2001 er der ikke udsigt til. Al-Qaeda og netværkets allierede ventes at forsøge sig med små, ikke så sofistikerede terrorangreb på amerikansk jord.

Sådan lyder vurderingen fra højtstående regeringsembedsmænd i præsident Barack Obamas regering.

USA's minister for indenlandsk sikkerhed, Janet Napolitano, forklarer, at angreb i mindre målestok kræver mindre planlægning og er en mere overskuelig operation.

Det skriver dagbladet Washington Post i et referat fra en høring i Senatets udvalg for indenlandsk sikkerhed og regeringsanliggender.

Forsøgene på angreb det seneste år tyder på, at al-Qaeda og dets allierede vil foretage mindre angreb i USA, men med større hyppighed, spår Michael Leiter, direktør for Det Nationale Terrorkæmpelsescenter.


Læs Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/09/22/AR2010092205322.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar