mandag den 8. marts 2010

Obamas støtter nyder godt af grøn energipolitik

Da George W. Bush var USA's præsident, hæftede mange kritikere ved, at der var et sammenfald mellem bidragydere til hans valgkamp og dem, der nød godt af hans politik, som var yderst venlig over for olieselskaberne.

Et lignende billede er ved at tegne sig med Barack Obama, noterer nyhedsmagasinet Time. Her er donorerne af pengebidrag blot fra den grønne energisektor, og det er netop dette område, som den nuværende amerikanske præsident tilgodeser.

Eksempelvis har et firkløver, som tilsammen har givet 2,4 millioner dollar (13,1 millioner kroner) til Demokraternes valgkamp siden 2000, været ledende rådgivere for Obama som led i hans forsøg på at skabe arbejdspladser gennem at satse på grøn energi.

Blandt dem er John Doerr, som har investeret flere hundrede millioner dollar i privat kapital på nystartede virksomheder inden for grøn energi.


Læs Time Magazine-artiklen:
http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1969740,00.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar