onsdag den 10. marts 2010

Obama angriber sygeforsikringsselskaber

De private sygeforsikringer under det nuværende system i USA er for dyre. Det fastslår præsident Barack Obama i et frontalt angreb på sygeforsikringsselskaberne, der ses som et sidste forsøg på at skabe flertal for en reform.

Obamas formulerer sin kritik i et hårde vendinger i et brev, som han og sundhedsminister Kathleen Sebelius sender til direktørerne i en stribe sygeforsikringsselskaber.

Dagbladet Washington Post noterer, at Obama samtidig langer ud efter forsikringsselskaberne i en tale om det amerikanske sundhedssystem. I talen nævner præsidenten over 20 gange selskaberne, og han spørger, hvor meget forsikringspræmien egentlig skal stige, før politikerne gør noget ved det.

Washington Post beskriver Obamas appel som populistisk. Redningsforsøget kommer, efter at præsidenten har givet Kongressen en frist frem til påske til at godkende den omfattende sygesikringsreform.


Se Washington Posts artikel:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/08/AR2010030801703.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar