fredag den 26. marts 2010

Kvindegrupper vrede over indrømmelse om abort

Amerikanske kvindegrupper reagerer med vrede over, at præsident Barack Obama i forbindelse med den storstilede sygesikringsreform accepterede, at der ikke kan anvendes føderale penge til abortindgreb.

Det skriver dagbladet Washington Post.

- Det var kvinder, som valgte ham, lyder påmindelsen fra Terry O'Neill, leder af Den Nationale Organisation for Kvinder.

- Han førte valgkamp som en præsident, der støtter kvinders ret til at vælge selv, om de ønsker abort eller ej. Det smerter mig virkelig at konkludere, at som helhed er denne lov ikke god for kvinder, tilføjer O'Neill.

Kvindegrupperne klager også over en bestemmelse i sygesikringsreformen, der handler om nye sygesikringer, som udbydes side om side med de private ordninger. Her kræves det af forsikringstageren, at vedkommende betaler en ekstra præmie, før abortindgreb bliver omfattet.


Se Washington Post-artiklen:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/24/AR2010032403128.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar