tirsdag den 30. marts 2010

Miljøstyrelse i USA bekymret over plasthærder

Mens europæiske politikere venter på resultatet af en stor tværgående undersøgelse om stoffet bisphenol A (BPA), der bruges til at hærde plast, skrider den amerikanske miljøstyrelse (EPA) til handling.

EPA oplyser, at det formelt sætter BPA på listen over stoffer, som er et "bekymrende kemikalie". Beslutningen betyder, at miljøstyrelsen vil forstærke undersøgelserne og overvågningen af stoffet for at forberede et eventuelt lovindgreb.

BPA tilsættes til plastic for at styrke materialet, og det bruges i sutte- og sodavandsflasker og i madembellage. Anvendelsen er så udbredt, at 90 procent af amerikanerne har spor af stoffet i deres urin.


Se EPA's pressemeddelelse om beslutningen:
http://yosemite.epa.gov/opa/admpress.nsf/d0cf6618525a9efb85257359003fb69d/78110048d7f696d1852576f50054241a!OpenDocument

Ingen kommentarer:

Send en kommentar