lørdag den 6. marts 2010

Biografi om Stand By Your Man-sangerinden

Countrysangerinden Tammy Wynette levede ikke just op til budskabet i sit storsælgende hit Stand By Your Man. Således var hun en meget opsøgende kvinde, som nåede at være gift fem gange frem til sin død i 1998.

Dette og meget andet fremgår af den første omfattende biografi om Wynette, Tragic Country Queen, som netop er udsendt i USA af Jimmy McDonough.

Dagbladet New York Times beskriver McDonoughs bog som en fængslende og forelsket beretning om Wynettes kulørte liv, hvor han også får plads til at fremhæve ofte oversete klassikere.

Hun havde med sin "atombombe-stemme" meget andet at byde på end kendingsmelodien.

Bogen er underbygget af autentiske beskrivelser af hende af folk, der kendte hende rigtig godt.

Se New York Times' anmeldelse:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar