onsdag den 10. marts 2010

Tidligere kontrollanter hjælper bilproducenter

Snesevis af forhenværende embedsmænd i den amerikanske forbundsregering, der arbejdede med kontrol af bilers sikkerhed, er nu blevet rådgivere for de selvsamme bilers producenter.

Også i sagen om amokløbne Toyota'er er der personer med et problematisk karriereskift involveret.

Avisen Washington Post har foretaget en undersøgelse, som viser, at op mod 33 embedsmænd fra det nationale trafiksikkerhedsorgan, NHTS, og trafikministeriet har forladt jobbet inden for de seneste år og nu er hyret af bilfabrikanter som advokater, rådgivere, lobbyister og i beslægtede funktioner.

Der er intet ulovligt i denne praksis. Men kritikere siger, at svingdørs-mønstret svækker de føderale myndigheders tilsyn med bilers trafiksikkerhed. Og antaster håndhævelsen af reglerne på området.


Læs om Washington Posts undersøgelse:
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2010/03/08/AR2010030804900.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar