tirsdag den 16. marts 2010

En fjerdedel i Californien er uden sygesikring

Andelen af mennesker i Californien, der er uden sygesikring, voksede i 2009 til hver fjerde person under 65 år.

Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af universitetet UCLA, rapporterer avisen Los Angeles Times.

Andelen har været stigende som følge af den øgede arbejdsløshed og de færre arbejdsgiverbetalte forsikringer.

Andelen af uforsikrede i Californien var i fjor på 24,3 procent, hvilket svarer til 8,2 millioner mennesker, viser undersøgelsen fra UCLA's Center for Forskning i Sundhedspolitik.

Det er en drastisk stigning i forhold til forrige opgørelse fra 2007.

Den californiske undersøgelse offentliggøres, mens USA's præsident, Barack Obama, og Demokraterne i Kongressen er inde i slutfasen med at få vedtaget en sygesikringsreform.


Læs Los Angeles Times-artiklen:
http://www.latimes.com/business/la-fi-uninsured16-2010mar16,0,1003749.story

Ingen kommentarer:

Send en kommentar