Engang skrev den fremtrædende amerikanske forfatter Don DeLillo en spraglet murstensroman, som hed Underverden.
Siden er fulgt andre værker, og nu er DeLillo atter bogaktuel i USA. Det er med en nøgen, tynd roman med titlen Point Omega (Omegapunktet). Her handler det ikke om en underverden, men om en undergang, nemlig risikoen for at det amerikanske imperium trækker sig selv ned i dyndet.
Konkret har DonDeLillo placeret tre personer i Arizonas ørken. En ældre forsker, som blev kaldt til Pentagon for at hjælpe generaler med at sætte krigens komponenter på idemæssige formler. At give dem en slags mening og legitimitet. En ung filminstruktør, som vil dreje en dokumentarfilm om forskeren. Samt forskerens datter, som dukker op henne i forløbet.
Handlingen er beskeden, og bogen drives frem af personernes knappe, relativt abstrakte dialog, der afsøger spørgsmålet om menneskets menneskelighed, mens verden bliver stedse mere kompleks - også bevidsthedsmæssigt (= omegapunktet).
Flere af de amerikanske anmeldere er i splid med sig selv i modtagelsen af bogen. De roser DeLillos hypnotiske sprog, men mener, at romanen fortællemæssigt er uforløst.
Se en nyhedsartikel om DeLillo og hans nye roman i New York Times:
http://www.nytimes.com/2010/02/04/books/04delillo.html?ref=todayspaper
Siden er fulgt andre værker, og nu er DeLillo atter bogaktuel i USA. Det er med en nøgen, tynd roman med titlen Point Omega (Omegapunktet). Her handler det ikke om en underverden, men om en undergang, nemlig risikoen for at det amerikanske imperium trækker sig selv ned i dyndet.
Konkret har DonDeLillo placeret tre personer i Arizonas ørken. En ældre forsker, som blev kaldt til Pentagon for at hjælpe generaler med at sætte krigens komponenter på idemæssige formler. At give dem en slags mening og legitimitet. En ung filminstruktør, som vil dreje en dokumentarfilm om forskeren. Samt forskerens datter, som dukker op henne i forløbet.
Handlingen er beskeden, og bogen drives frem af personernes knappe, relativt abstrakte dialog, der afsøger spørgsmålet om menneskets menneskelighed, mens verden bliver stedse mere kompleks - også bevidsthedsmæssigt (= omegapunktet).
Flere af de amerikanske anmeldere er i splid med sig selv i modtagelsen af bogen. De roser DeLillos hypnotiske sprog, men mener, at romanen fortællemæssigt er uforløst.
Se en nyhedsartikel om DeLillo og hans nye roman i New York Times:
http://www.nytimes.com/2010/02/04/books/04delillo.html?ref=todayspaper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar