onsdag den 10. februar 2010

Sundhedstopmøde skal give republikansk blottelse

Det skete lige før Super Bowl i amerikansk fodbold forleden, den mest sete udsendelse nogensinde i tv i USA. Præsident Barack Obama foreslog et tværpolitisk topmøde for at diskutere planen om en sygesikringsreform, der er kørt fast.

Dagbladet Los Angeles Times mener, at Obama og hans demokratiske partifæller med forslaget om et topmøde håber at få Republikanerne til at blotte sig med deres politiske holdninger til sundhed og på andre områder. Sundhedstopmødet skal transmitteres i tv.

Både Det Hvide Hus og ledende demokrater i Kongressen satser på, at de konkrete republikanske forslag vil være endnu mere upopulære, end hvad Demokraterne har lagt på bordet.

Og at Demokraterne således kan opnå ny styrke frem mod midtvejsvalget i november til Kongressen.


Se Los Angeles Times-analysen:
http://articles.latimes.com/2010/feb/08/nation/la-na-health-strategy9-2010feb09

Ingen kommentarer:

Send en kommentar