mandag den 1. februar 2010

CIA-agenter bijobber for private virksomheder

Man skulle tro, at amerikanske hemmelige agenter havde hænderne fulde, når USA udkæmper to krige og forsøger at dæmme op for international terrorisme.

Men efterretningstjenesten CIA tilbyder nu de ansatte mulighed for at sælge deres ekspertise i skæg og blå briller til private virksomheder, heriblandt finanshuse og investeringsfirmaer.

Det erfarer bladet POLITICO, som beskriver det politiske liv i Washington.

Bladet beskriver, hvordan CIA-agenter er efterspurgte til blandt andet at hjælpe virksomheder til at afsløre, baseret på nøgleord i samtaler, hvornår ledende medarbejdere lyver.

Kilder, som er bekendt med CIA-bijobberiet, siger, at det er afgørende at give agenterne adgang til ekstraindtægterne, hvis man skal hindre dem i at forlade efterretningstjenesten til fordel for en mere lukrativ stilling i det private erhvervsliv.


Se POLITICO-artiklen, som er hentet fra Eamon Javers' kommende bog: Broker, Trader, Lawyer, Spy: The Secret World of Corporate Espionage (Mægler, handler, advokat, spion: Virksomhedsspionagens hemmelige verden).
http://www.politico.com/news/stories/0110/32290.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar