tirsdag den 2. februar 2010

Obama skrotter atomlosseplads i Nevada

I næsten 25 år er der blevet arbejdet med en plan om at indrette en atomlosseplads i bjergene i den amerikanske delstat Nevada. Nu er det slut.

Præsident Barack Obama sløfjer i sit nye budgetforslag finansieringen af forberedelserne af, at underjordiske lommer i Yucca Mountain i Nevada anvendes til at deponere atomaffald fra store dele af USA.

Det lokale dagblad Las Vegas Review-Journal skriver, at Obama på forhånd underrettede Nevada-politikere om sin beslutning, som var et løfte fra valgkampen i 2008. Blandt dem er formanden for Senatet, Harry Reid.

Tidligere på måneden forlød det, at den amerikanske energiminister, Steven Chu, havde bedt Det Hvide Hus om et millionbeløn til ikke at fortsætte, men afvikle arbejdet i Yucca Mountain, som ligger nordvest for spillebyen Las Vegas.

Barack Obama nedsætter i stedet en tværpolitisk kommission, som skal undersøge, hvad der kan gøres med brugt brændsel og radioaktivt affald fra amerikanske atomkraftværker.


Se artiklen i Las Vegas Review-Journal:
http://www.lvrj.com/news/proposal-would-eliminate-funding-for-yucca-mountain-83230447.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar