torsdag den 7. januar 2010

Truslen fra muslimsk-amerikanere overdrevet

Amerikanere, som er troende muslimer, udgør ikke den terrortrussel mod resten af befolkningen, som det ellers udbredt antages.

Det påviser forskere fra Duke University og University of North Carolina at Chapel Hill i en ny undersøgelse, rapporterer tv-selskabet CNN.

I forskningsrapporten Muslimsk-amerikaneres antiterror lærestykker hedder det, at kun en meget lille gruppe muslimsk-amerikanere er blevet mere yderliggående siden terrorangrebene den 11. september 2001. Der er tale om næsten 140 personer, som har overtrådt terrorlovgivningen.

Heraf har færre end en tredjedel omsat en voldelig plan til virkelighed.

- Niveauet er lavt sammenlignet med andre voldsforbrydelser i Amerika, men ikke ubetydeligt, fastslås det i forskningsundersøgelsen.

Mens der er begået 136.000 mord i USA siden 2001, har under tre dusin drab været forårsaget af amerikanske muslimers terror.

Ikke desto udpeges en radikalisering af muslimsk-amerikanere i den politiske debat som en "vigtig bekymring" i bekæmpelsen af terror i USA.


Se CNN's tekstversion af nyheden om muslimsk-amerikanerne:
http://edition.cnn.com/2010/US/01/06/muslim.radicalization.study/index.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar