søndag den 10. januar 2010

Halvdelen af unge sorte mænd i USA står uden job

Over halvdelen af afrikansk-amerikanske drenge og mænd mellem 16 og 19 år er arbejdsløse. Det oplyser kontoret for statistik om arbejdsmarkedet i USA ifølge den offentlige radiokanal NPR.

Tallet omfatter endda kun de sorte, som søger aktivt efter arbejde. Økonomer siger, at millioner af andre unge afrikansk-amerikanske mænd har opgivet at skaffe et job.

Diskrimination er en vigtig forklaring på tingenes triste tilstand. Eksperter peger også på andre faktorer: Der er kun få afrikansk-amerikanske ansatte på arbejdsformidlingerne, som skal hjælpe de unge til et arbejde.

Desuden er der en mangel på netværk i unge afrikansk-amerikanske mænds nærmeste omgivelser, som kan bistå dem med at opnå en ansættelse.

Den udbredte ledighed blandt unge sorte amerikanske mænd præger ikke alene lavindkomstgrupper. Instituttet for Arbejdsmarkedsstudier påviser, at det er sværere for unge afrikansk-amerikanske mænd fra den bedre middelklasse at få et arbejde end det er for unge hvide mænd fra lavindkomstgrupper.


Se tekstversionen af radiostationen NPR's indslag:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=122367407

Ingen kommentarer:

Send en kommentar