tirsdag den 12. januar 2010

Floridas appelsiner bævrer


Florida Orange Juice er nærmest et varemærke i USA. Men store dele af landet er fastholdt i vinterkuldens greb, og Florida længst mod syd går ikke fri.

Derfor skutter appelsinerne sig i plantagerne i det nordlige Florida, og produktionen af den eftertragtede juice er truet.

Flere områder er allerede blevet uopretteligt skadet, fordi appelsinerne er blevet udsat for frost i over de fire timer, som de kan udholde. Det rapporterer tv-selskabet CNN.

Andrews Meadows, talsmand for citrusproducenterne i Florida, siger, at omfanget af tabet først lader sig fastslå i løbet af en god måneds tid.

Florida leverer tre fjerdedele af forbruget af appelsiner i USA. Delstaten står samtidig for 40 procent af verdens forsyning af appelsinjuice. Det er en industri til en værdi af 9,3 milliarder dollar (48 milliarder kroner).


Se tekstversionen af CNN's indslag, hvor der også er oplysninger om frysende pytonslanger, leguaner - og badegæster:
http://www.cnn.com/US/2010/weather/01/10/us.cold.weather/index.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar