tirsdag den 26. januar 2010

Ekspertpanel: Obama afbødede krisens følger

Præsident Barack Obamas økonomiske redningspakke begrænsede krisens omfang og var med til at bevare arbejdspladser i USA. Men der er fortsat behov for initiativer fra forbundsregeringen for at genrejse økonomien.

Det fastslår et panel på 50 økonomer i en ny undersøgelse i avisen USA Today.

Ledigheden ville have været tættere på 11 procent i stedet for som nu 10 procent, hvis ikke Obama havde tilskyndet Kongressen til at vedtage foranstaltninger for i alt 787 milliarder dollar (4140 milliarder kroner), der skulle stimulere økonomien. Det skete for cirka et år siden.

Antallet af reddede job sættes til 1,2 millioner.

Men to tredjedele af de adspurgte økonomer siger, at Obama bør gøre endnu mere for at bringe den amerikanske økonomi ud af den dybeste krise siden 1930'erne.

Blandt forslagene er en fjernelse af beskatningen af føderale sociale forsikringsordninger, iværksættelse af flere instrukturprojekter, indførelse af en "flad" indkomstskat, altså en ikke-progessiv beskatning, samt en udvidelse af arbejdsløshedsforsikringen.


Se analysen i USA Today:
http://www.usatoday.com/money/economy/2010-01-25-usa-today-economic-survey-obama-stimulus_N.htm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar